Vis det fulde website

ShippingWatch

Fortrolig kontrakt trækker Torm ind i bestikkelsesag i Brasilien

En fortrolig kontrakt, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af, viser, at Torm også har betalt penge til en agent, som er mistænkt i en korruptionssag i Brasilien. Torm bekræfter kontrakten.

Ifølge Berlingske udlejede Torm skibet Torm Signe til det brasilianske olieselskab Petrobras i 2006. | Foto: Alf van Beem / Wikimedia Commons

Det danske tankrederi Torm har også betalt penge til en agent i Brasilien, som er under mistanke for at have hjulpet Maersk med at bestikke sig til kontrakter med olieselskabet Petrobras.

Berlingske Business er kommet i besiddelse af en fortrolig kontrakt, som viser, at Torm samarbejdede med agenten Wanderley Gandra og hans selskab Gandra Brokerage, da man udlejede skibet Torm Signe til Petrobras i en periode fra 2006 til 2009.

Torm bekræfter, at man har overført penge til Gandra Brokerage.

"Vi kan bekræfte, at TORM Signe blev sluttet på en kontrakt via Maersk Brazil i september 2006. Kunden var Petrobras. I henhold til aftalen blev der udbetalt en kommission til Maersk Brazil og Gandra Brokerage," skriver Torm.

Berlingske har tidligere fortalt, hvor Maersk er under mistanke i bestikkelsessagen i Brasilien, som begyndte i 2014. Maersk tager beskyldningerne alvorligt og samarbejder med myndighederne.

Medie: Brasiliansk politi har ransaget tidligere Maersk-direktørs bolig 

Medie: Maersk gav millioner til agent mistænkt for bestikkelse 

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs