Vis det fulde website

ShippingWatch

Coronavirus kan skære 20 pct. af mængderne i amerikanske havne

De amerikanske havne går ikke fri af virusudbruddet, som har skåret dybt i mængderne i første kvartal, viser et foreløbigt estimat fra havneorganisation, skriver Bloomberg.

Foto: Finn Frandsen/pxff82313.jpg

Mængderne i amerikanske havne er faldet markant i første kvartal, viser et foreløbigt estimat.

Coronavirussen har begrænset antallet af varer i havnene, der står til et fald på 20 pct. sammenlignet med et år tilbage ifølge havneorganisationen American Association of Port Authorities, der repræsenterer offentlige havnefaciliteter, skriver Bloomberg.

Det er især aflyste sejladser til og fra dele af Asien, der er årsagen til udviklingen, siger Cary Davis, der er direktør for regeringsforbindelser.

Havnene ligger forskelligt, men når man ser på de enkelte, er de enten "slet ikke ramt eller nede dramatisk", forklarer han. Det kan dog ende anderledes ud, hvis de aflyste sejlladser genopstår i takt med, at værdikæden bedres.

Havnen i Los Angeles, der er den største containerhavn i USA, oplevede et fald i mængderne på 25 pct. i februar sammenlignet med samme periode sidste år. Kina står for halvdelen af trafikken både ind og ud af havnen.

Fra 11 februar til 1. april har der været omkring 80 aflyste sejlladser af containerskibe til USA, hvoraf halvdelen skulle have lagt til ved Los Angeles.

Containerrederier aflyser fortsat sejladser efter udbrud 

Coronavirus' værste scenarie er meget alvorligt for shipping 

Coronavirus får flåden af arbejdsløse containerskibe til at stige til rekordniveau 

Modtag nyhedsbreve fra ShippingWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs