Vis det fulde website

ShippingWatch

Maersk Drilling får aflyst rigaftale til 175 mio. dollar

Maersk Drilling, som for nyligt nedjusterede sine forventninger på grund af coranavirus og olieprisfaldet, har fået aflyst en kontrakt. Aflysningen fjerner 175 mio. dollar fra ordrebogen.

Foto: Jonathan Bachman / AP / Equinor/AP Images

Maersk Drilling har modtaget en aflysning fra Tullow Ghana på en kontrakt for boreskibet Maersk Venturer.

Det vil betyde, at der kommer til at mangle 175 mio. dollar i ordrebogen.

Det oplyser selskabet tirsdag eftermiddag.

Boreskibet har siden februar 2018 arbejdet for Tullow - og det var planen, at kontrakten først skulle udløbe i februar 2022. Nu ventes kontrakten afsluttet i juni i år, oplyser Maersk Drilling.

Selskabet fastholder forventningerne til driften (EBITDA) før særlige poster på 325-375 mio. dollar. Forventningerne blev nedjusteret den 20. marts på grund af faldende oliepriser og udbruddet af coronavirus fra før 400-450 mio. dollar.

En aktie i Maersk Drilling stiger tirsdag eftermiddag med 4,1 pct. til 127,10 kr.

Maersk Drilling nedjusterer efter olieprisfald og virusudbrud 

Banker skærer stor luns af Maersk Drilling-kursmål 

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs