Vis det fulde website

ShippingWatch

Danske havne frygter omsætningstab på halv milliard

Brancheorganisation frygter, at coronavirussen i værste fald kan føre til et omsætningtab i de danske erhvervshavne på 500 mio. kr. Særligt krydstogthavne bliver hårdt ramt.

Foto: Ida Munch/JPA

Coronavirussen kan reducere omsætningen i de danske erhvervshavne med op mod 500 mio. kr. i år.

Sådan lyder vurderingen fra brancheorganisationen Danske Havne.

"Vores beregninger viser, at hvis vi antager et fald i den samlede omsætning i de danske erhvervshavne på et sted mellem 10 og 25 pct., vil det svare til et omsætningstab på mellem 200 og 500 mio., hvilket selvfølgelig vil kunne mærkes," siger Danske Havnes direktør Tine Kirk Pedersen i en meddelelse.

Danske Havne slår dog fast, at det på nuværende tidspunkt er svært at forudse, hvordan coronavirussen vil påvirke økonomien i de danske erhvervshavne.

Krydstogthavne rammes hårdt

Samtidig vil de danske erhvervshavne blive påvirket forskelligt afhængigt af deres aktiviteter.

Eksempelvis ser både Skagen Havn og Copenhagen Malmö Port (CMP) dystert på krydstogtaktiviteterne, som i de senere år er blevet en større indtægtskilde i flere havne.

"Krydstogt er lukket helt ned nu og vil tidligst komme igen om to-tre måneder, og vi tvivler på, at vi kommer tilbage på fuldt niveau i år," udtaler Henrik Ahlqvist, der er cruisemanager i CMP.

Særligt CMP bliver hårdt ramt, fordi havnen er Danmarks største krydstogthavn.

"Selv med en mulig åbning i maj eller senere på foråret forventer vi en voldsomt negativ konsekvens på længere sigt. Alene i 2020 forventer vi et omsætningstab på et trecifret millionbeløb,” udtaler Henrik Ahlqvist.

Kinesiske havne mistede 10 pct af voluminer i årets første måneder

Ét megaskib kræver 3800 lastbiler og 50 godstog i Hamborg Havn

Modtag nyhedsbreve fra ShippingWatch

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbreve.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Der gik noget galt. Prøv venligst igen.

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs