Vis det fulde website

ShippingWatch

Energiagentur: Corona-hug til olieefterspørgsel er kun midlertidigt

Der har været spekulation om, hvorvidt coronakrisen ville betyde en varig nedgang i efterspørgslen på olie. Men ifølge formanden for Det Internationale Energiagentur vil nedgangen kun være midlertidig.

Foto: Lars Krabbe/ERH

Der er intet, der tyder på, at coronakrisens nedsabling af olieefterspørgslen bliver katalysator for et mindre forbrug af fossile brændstoffer i de kommende år.

Sådan lyder det ifølge Bloomberg News fra formanden for Det Internationale Energiagentur, Fatih Birol, der dermed punkterer de håb, nogen kunne have haft om, at coronakrisen vil sætte gang i en varig omstilling til grøn energi.

"Med fraværet af stærke statslige politikker vil en langvarig økonomisk genopretning og lave oliepriser formentlig bringe efterspørgslen på olie tilbage til, hvor den var og længere end det," lyder det fra Fatih Birol ifølge Bloomberg.

Der har været spekulation om, hvorvidt coronakrisen ville betyde en varig nedgang i efterspørgslen på olie, men ifølge Fatih Birol vil nedgangen kun være midlertidig.

Sidste år lå det samlede forbrug af olie på knap 100 mio. tønder om dagen. Det ventes, at forbruget i år vil lande på 91 mio. tønder dagligt.

Selv om olieforbruget er faldet, i takt med at flere har lagt deres vaner om, arbejder hjemme og rejser mindre, er det ikke alle ændringer, der er positive, lyder det.

"Adfærdsændringerne som følge af pandemien er synlige, men det er ikke dem alle, der påvirker forbruget af olie negativt. Folk arbejder mere hjemmefra, men når de rejser, er de mere tilbøjelige til at tage bilen end offentlig transport," siger Fatih Birol til Bloomberg News.

Her slår han også fast, at videoopkald altså ikke løser klimaudfordringerne. Det gør politiske løsninger derimod. Derfor lyder hans opfordring til regeringer verden over, at der skal bruges penge fra de massive hjælpepakker til at støtte den grønne omstilling.

BP vil halvere ledelsen

Tyra-projektet går ind i afgørende fase

Modtag nyhedsbreve fra ShippingWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs