Vis det fulde website

ShippingWatch

Containerraterne mellem Asien og Europa ligger næsten stille

Spotprisen på containerfragt på de vigtige ruter fra Asien til Europa lå stort set stille i den forgangne uge. En opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange viser en lille stigning.

Foto: CLEMENT MAHOUDEAU/AFP / AFP

Spotprisen på containerfragt fra Asien til Europa er steget en smule i denne uge, hvor det overordnede rateindeks til gengæld gør sig bemærket med et markant hop løftet af stigende rater på fragt fra Asien til USA

Det fremgår af en opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange fredag.

Raterne på ruten mellem Asien og Europa, hvor Mærsk sammen med schweiziske MSC er markedsleder gennem 2M-alliancen, steg med 0,6 pct. til 901 dollar per tyvefodscontainer (teu) fra ugen før.

Det samlede indeks fra Shanghai Shipping Exchange - Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) - steg hele 8 pct. til 1103,47.

Det skyldes ikke mindst, at prisen på fragt af containere fra Asien til den amerikanske vestkyst steg med 17 pct. til 3167 dollar per fyrrefodscontainer.

Ruterne til Europa og den amerikanske vestkyst vægter begge 20 pct. i SCFI-indekset.

Containerrederier genindsætter flere aflyste sejladser på Stillehavet

Containerrederier aflyser flere sejladser i tredje kvartal 

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs