Vis det fulde website

ShippingWatch

NTG holder fast i højere forventninger til 2020

Transportkoncernen opjusterede forventningerne til årets resultater tidligere på måneden. De forventninger holder selskabet fast i efter et første halvår, der har været presset af corona-pandemien.

Foto: PR / NTG

Transportkoncernen NTG fastholder forventningerne, der blev opjusteret den 5. august, efter et andet kvartal, hvor omsætningen er faldet, men indtjeningen er steget.

Det fremgår af regnskabet.

NTG's omsætning er i andet kvartal faldet til 1,23 mia. kr. fra 1,33 mia. kr. i samme periode året forinden.

Driftsindtjeningen før ekstraordinære poster er til gengæld steget til 56,1 mio. kr. fra 51,2 mio. kr.

Indtjeningen efter skat er for kvartalet steget til 26 mio. kr. fra 16 mio. kr.

NTG skriver, at de første seks måneder af 2020 var defineret af covid-19-pandemien og nedlukningerne.

For første halvår blev den justerede ebit-margin øget til 4,0 pct. fra 3,7 pct. drevet af en stærk udvikling i Road & Logistics-divisionen og omkostningsreduktionsinitiativer.

Road & Logistics-divisionens resultat blev i første halvår positivt påvirket af opkøbet af Ebrex, en stærk udvikling i Norden hen mod slutningen af andet kvartal samt en turnaround og frasalg af tabsgivende aktiviteter i Centraleuropa.

NTG fremhæver, at forbedringen af markedsforholdene efter genåbningen i slutningen af andet kvartal, har overgået selskabets tidligere forventninger.

Air & Ocean-divisionen blev i halvåret negativt påvirket af de svære markedsforhold med en betydelig påvirkning af volumenerne og tilgængelig fragtkapacitet.

Nordic Transport Group fastholder forventningerne til 2020 om en omsætning i niveauet 5000-5400 mio. kr. og et justeret ebit-resultat på 200-230 mio. kr.

Leman tager hul på nyt kapitel i vækstplan: Vil fordoble omsætning på fire år 

NTG opjusterer forventningerne til 2020-resultatet

NTG hæver aktiekapital for at afslutte opkøb 

Modtag nyhedsbreve fra ShippingWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra ShippingWatch

Job

Se flere jobs